Som komponist arbejder Kanding i et blandingsfelt mellem følelse, intellekt og fysisk nærvær. Atmosfærisk musik med fokus på sjæl og sindsro, hvor lyriske melodier og harmonisk dybde inviterer til refleksion og en følelse af ro. Abstrakte og eksperimentelle værker til intellektuel fordybelse, der udforsker komplekse strukturer og den udfordrende skønhed i det ukendte. Samt det kinetisk vibrerende med en kropslig puls drevet af rå fremdrift, der betoner rytmens instinktive kraft til at aktivere kroppen og vække sanserne.
Kandings enestående farverige klange forener den elektroniske og akustiske lyd i komplekse teksturer, kropslig energi og sart enkelhed. Kandings musik er en sanselig rejse i det indre liv, i det tvetydige – en sal af spejle.
Kandings musik er værdsat og programsat internationalt på koncerter og festivaler, blandt andet The Metropolitan Museum of Art, New York. Han arbejder med en uropførelse i 2027 af en pianokvintet bestilt af American Contemporary Music Ensemble. Udover Statens Kunstfonds treårige stipendium og mange arbejdslegater har Kanding modtaget adskillige bestillinger af en række internationale ensembler. Solistuddannelse i komposition med debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1996.

